top of page

Effektiv workshop dag 1:1 - layout og designskabeloner 

i InDesign eller Canva.

Sidder du alene med firmaets markedsføring?

Føler du ikke, at du er kreativ nok?

Og kan du mærke presset, når du bliver bedt om at lave en lækker Power Point til salgsafdelingen eller en iøjefaldende roll up til messen?

Har du svært ved at skære ind til benet, så budskabet bliver klart og tydeligt?

 

Du arbejder sikkert som marketingskoordinator og har styr på både strategi og målgruppe, men du mangler redskaber og inspiration til at få budskabet ud over rampen? Eller måske er du selvstændig og synes, det med grafisk design, layout og formater virker en smule uoverskueligt. 

 

Fortvivl ikke…

Indhold

Efter en dag sammen med mig,  får du styr på din virksomheds visuelle identitet og forstår, hvorfor den er så vigtig. Vi laver et design sheet, så du altid har alle informationer lige ved hånden.

Vi kigger på de grundlæggende designprincipper. Du får derfor redskaber til at lave et layout, som både er visuel fængende og får fokus på budskabet.

Du bliver både hurtigere og mere klar på opgaven, når du skal i gang med at lave virksomhedens markedsføringsmateriale i form af annoncer, roll ups, flyers osv.

Programmer

Du behøver ikke at være øvet i Indesign, men det er vigtigt, at du kan oprette et dokument, indsætte billeder og tekst og have basis forståelse i programmet, da der ikke bliver en teknisk gennemgang heraf.

Hvis du ikke bruger Adobes programmer, skal du have oprettet en Canva konto, og have en basis viden omkring programmet. 

Det praktiske

Der er forplejning hele dagen fra kl. 9.00 - 15.00. Vi holder en halv times frokost.

Du skal medbringe din bærbar med Adobe Indesign adgang eller med Canva adgang.

Du er alene med mig hele dagen, så vi får noget fra hånden – du lærer noget og får samtidig noget materiale med hjem, der er klar til brug, og du må stille ALLE de spørgsmål, du vil. :-) 

Pris 4.500,- ekskl. moms.

Hvis du bliver forhindret, bedes du aflyse to dage inden kursets start for at få refunderet din betaling.

Sted:

9600 Aars

Skriv en mail til mig på heidi@designoggrafik.dk, så ringer jeg dig op og vi afstemmer forventningerne til dagen.

PS. VIGTIGT!

Hvis du er i tvivl om dette kursus er det rigtige, men du ved med sikkerhed, at du har brug for grafisk hjælp - det kunne f.eks. også være indenfor billedbehandling. Så skriv til mig.

bottom of page